Siden 2017 har jeg afholdt litteratursaloner i mit eget hjem. Og nu er der to nye planlagt.

Litteratursalonen tilbage med Kasper Bonnén og Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som besøger stuerne på Nørrebro i henholdsvis maj og juni.

– og du er også inviteret!

Kom, lyt med, mød forfatterne og bliv inspireret.

Længslen efter at finde hjem og høre til

Forfatter og billedkunstner Kaspar Bonnén besøger salonen den 16. maj. Han har skrevet to romaner om sin opvækst: Ind til min mor (2016) og Bag om min far (2020).

Bonnén skriver om svigt og længsel efter en grad af normalitet, og om at stykke sit liv sammen på baggrund af brudstykker. 

Hver anden weekend besøgte min søster og jeg min far, 
lige meget hvor tosset min mor var.
Jeg har nogle få gode minder fra de weekender
hvor jeg besøgte min far, men minderne
er mere som små afbræk i livet
med min mor, end en rigtig historie.
Min fars del af min opvækst er lille, 
sammenlignet med min mors, alligvel fylder de hver deres halvdel. 
Min fars del er ofte bare tom. 
Mens min mors del bliver ved med at rykke erinderinger løs.
Jeg har forsøgt at fylde hans halvdel ud.
Men der er så lidt at huske. 
Fra Bag om min far 


Anne Lise Marstrand-Jørgensen beskæftiger sig også med længslen og om at finde hjem og høre til. Hendes seneste roman fra 2022 Sange om stilhed og hjem handler om østtyske flygtninge på flugt fra russernes indtog. Det er en smuk, hjerteskærende og ikke mindst aktuel fortælling om menneskets vilkår i en verden med ufred og konflikt. 

Mød Anne Lise Marstrand-Jørgensen den 9. juni, når hun besøger salonen på Nørrebro.

Find billetter her:

Kaspar Bonnén

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Jeg holder SALON er støttet af Statens Kunstfond.

Vil du gå forrest med den værdiskabende samtale

 

Mine 7 konkrete samtaleredskaber styrker dig i dit personlige lederskab. Med dem kan du:

 

- Forstå hvordan din indre dialog påvirker dig

- Skabe mærkbare forandringer

- Være mere autentisk

Husk at tjekke din indbakke for bekræftelses-emailen.