Det er jo skrevet ud i nyhedsbrevet og kommunikeret på afdelingsmødet.
Hvorfor sker der ikke mere? Hvorfor tager folk det ikke til sig?
Det store nye IT-system er implementeret, det er kommunikeret ud, undervisningen er afholdt, og fejlene er ved at blive rettet. Desuden ligger der også snart en plan for ændringsønskerne.
Så, hvorfor er folk utilfredse med det nye system?
Og hvorfor tager det så lang tid at få kollegaerne til at bruge systemet rigtigt?
Er ovenstående genkendeligt?
En organisation, der ikke automatisk tager forandringen til sig. Og på den anden side, en ledelse og en projektorganisation, der er videre til de næste opgaver, som også haster.
Det er en klassisk udfordring, som vi ikke taler nok om. Men som suger rigtig, rigtig mange ressourcer – både økonomisk og menneskeligt ud af virksomheder og organisationer.
Men hvad nu, hvis vi tænkte mennesket og adfærdsændringen med ind i projektet fra starten, det vil sige, helt fra begyndelsen, samtidig med at den tekniske del af projektet blev sat i gang?
Ville det gøre en forskel?
Er det muligt at måle forandringen?
Heldigvis sker det allerede i mange af de store virksomheder, der kan se, at det gør en målbar forskel.
Undersøgelser viser:
- Projekter, der inkluderer dedikeret forandringsledelse med fokus på adfærdsændringer hele vejen gennem projektet, har 6 gange større chance for at realisere de ønskede gevinster og komme i mål
- Hyppig og åben kommunikation om forandringen giver højere sandsynlighed for at komme succesfuldt i mål med opgaven
- Vi ændrer os hurtigere, når vi forstår, hvad forandringen betyder for os som individer, (What’s in it for me?), og når vi engagerer os aktivt i forandringen
- Projekter, hvor ledelsen er synlig og aktivt kommunikerende undervejs i projektet, har langt højere sandsynlighed for succes end projekter, hvor ledelsen ikke er synlig.
Heldigvis kan man stadig gøre meget på bagkant som sikrer, at alle kommer med. Men hvis det handler om at realisere de gevinster, business casen bygger på, giver det så ikke mening at tænke hele menneskedelen ind i projektet fra begyndelsen?