Man kan mærke, når den er der, det magiske element i samtalen, når stemningen fortættes og alle i rummet er nærværende og tilstede. Men hvad er det egentlig, der gør det?
For fire år siden gjorde jeg alvor af en idé, der havde rumsteret en tid. Jeg besluttede mig for at gøre ideen til virkelighed og planlagde, søgte og fik støtte via Statens Kunstfond og offentliggjorde den første begivenhed, der kom til at danne grundlag for de litterære saloner, jeg i nu i fire år har afholdt i mit eget hjem.
Jens Blendstrup og Klaus Lynggaard var de allerførste gæster hos ”Jeg holder SALON”, og formatet er med små tilretninger hen over årene stort set det samme. Jeg inviterer en forfatter eller kunstner hjem i min stue til en snak om kunsten, litteraturen, arbejdsformer og alt det, der ellers dukker op i en samtale.
Med udgangspunkt i et aktuelt værk og gennem samtalen skaber vi sammen et intimt, intenst og stemningsfyldt rum, som indeholder øjeblikke langt de fleste tilhørere kan spejle sig i.
Det intime rum som et privat hjem udgør, bærer en del af æren for succesen. Det ophæver automatisk en distance imellem kunstner og moderator og gæsterne, hvoraf mange kommer igen og igen. Det private rum, gør det muligt at åbne for et nærvær i samtalen, et nærvær som skal bringes mere bevidst ind i samtalen, hvis eventet foregår i et offentligt rum.
Forberedelse og kuratering
Men det er ikke kun rummet, der gør det. Det er i høj grad også formen.
Som moderator og vært for et event handler det om at skabe tryghed og få alle til at føle sig velkomne. Det kræver god forberedelse og en egentlig kuratering af eventen som en performance, som Lise Bach Hansen og Barbara Læssøe Stephensen har sat ord på i bogen ”Sæt scenen”.
Jeg skal ikke afsløre noget, jeg skal ikke finde en konflikt eller grave en sensation frem. Moderatoren skal ikke være i centrum, men hun skal være til stede, kunne lytte og kunne improvisere på baggrund af forberedelsen.
Interviewer- eller moderatorrollen indbefatter, at jeg skal få det bedste frem i den eller de personer, der er inviteret til salonen. Det er ikke moderatoren, gæsterne er kommet for at høre, det er kunstneren, forfatteren, forskeren og deres historie.
Moderatorens fornemste opgave er derfor at skabe et trygt rum og en sikker platform for sin samtalepartner, så han/hun har mulighed for at dele ud af sine oplevelser og folde sin viden og erfaringer ud. Og hvis man lykkes med at skabe den ramme, vil både gæst og tilhørere slappe af, og magien i live-eventet opstår.
Det var jeg absolut ikke bevidst om i starten. Til at begynde med arrangerede og afviklede jeg live-events med udgangspunkt i min erfaring, min uddannelse og intuition. Og gennem årene har jeg finpudset min tilgang, men det var først senere og blandt andet via faglitteratur som bogen ”Sæt Scenen”, at det på et mere professionelt niveau blev klart for mig, at det ikke kun var det private rum, men at det var den overordnede kuratering og selve iscenesættelsen af mine saloner, der gjorde forskellen.
Hvornår har I oplevet et specielt eller magisk øjeblik ved et live-event?
Se flere billeder eller videoer fra Jeg holder SALON på Instagram eller Facebook@jegholdersalon
Gennem årene har jeg interviewet eller modereret samtaler med bl.a.:
Jens Blendstrup, Klaus Lynggaard, Adda Djørup, Charlotte Weitze, Mathilde Walter Clark, Claus Høxbroe, Josefine Klougart, Amalie Smith, Morten Sabroe, Kamilla Hega Holst, Caroline Albertine Minor, Caspar Eric, Mette Moestrup, Jesper Wung-Sung, Anita Furu, Kristina Nya Glaffey, Christel Wiinblad, Peter Adolphsen, Michael Enggaard, Lone Hørslev, Kaspar Colling Nielsen, Tine Høeg, Jacob Skyggebjerg, Morten Pape, Mette Holm, Arild Batzer, Iben Mondrup og Morten Søndergaard.
