Oplev, hvordan et nedslag i kulturens verden kan åbne for inspiration, refleksion og spejling, når I inviterer Kultur+Erhverv salon ind hos jer.

Få besøg af en anerkendt forfatter eller kunstner som indgår i en modereret samtale om et specifikt værk og et aktuelt tema og lader samtalen om den kulturelle oplevelse leve videre i organisationen og blandt medarbejderne.

Litteratur og kunst arbejder ikke i nogens tjeneste, men måske kan den – netop fordi den ikke skal noget bestemt – sige noget om de komplekse situationer, der opstår mennesker imellem. 

Man kan føle sig genkendt i en romanfigur eller i en bestemt tematik, og det kan være både foruroligende og forløsende. Men det handler ikke kun om, at man kan spejle sig i et litterært værk men også om, at vi igennem litteraturen og kunsten får et unikt indblik i et andet menneskes liv, erfaringer og problemstillinger, og derigennem får vi mulighed for at anerkende det andet menneske og måske også ukendte sider af os selv. 

Det er blandt andet det, kunsten kan, og som erhvervslivet kan drage direkte nytte af.

Kultur+Erhverv salonerne giver os mulighed for at blive klogere på, hvem vi er, og hvor vi kommer fra, når vi ser sporene fra andres fortællinger reflekteret i os selv. Samtalen åbner for nye erkendelser og eftertanke i organisationen. 

Afhold en Kultur+Erhverv salon hos jer

Mød toneangivende forfattere, kunstnere og kulturpersonligheder i samtale med salonens moderator og stifter Lise Kristoffersen, om en aktuel bog eller kunstværk. 

Uanset om I vælger en enkelt salon, et forløb med forskellige kunstarter eller forskellige forfattere, vil en Kultur+Erhverv salon kunne understøtte en forandring i organisationen.

Kontakt Lise Kristoffersen på +45 24 81 11 12 eller på lk@lisekristoffersen.dk for flere informationer. 

Læs mere om salonerne her.

Forsker Minik Rosing og forfatter Mathilde Walter Clark i samtale med moderator Lise Kristoffersen på Krydsfelt Festival.

Vil du gå forrest med den værdiskabende samtale

 

Mine 7 konkrete samtaleredskaber styrker dig i dit personlige lederskab. Med dem kan du:

 

- Forstå hvordan din indre dialog påvirker dig

- Skabe mærkbare forandringer

- Være mere autentisk

Husk at tjekke din indbakke for bekræftelses-emailen.